Ulver - Hymn IV: Of Wolf and Man Lyrics
Da Trolddomen bleff hæved - & needPaa Jorden han svæved: Da som nuVaer Jaget ved at lefve, ved at aande,Ved hver Bevægelse saa stoor at næstenDend vaer SmerteMedens han gik omkringBlandt Mennisker, vaer han skuffed først:I Liivets ydre vaer der intet SkifteLig det han hafvde følt i Ulvens LiivDe træller under hamMed at troskyldig SindFryckter ham,Een Krafft aff sand Natur,Som Sanser uden SelfbedragHan gliider useet blandt dem, streifer i sit JagLig Kvældens Farver, Nattens AandedragFor ingen Guderøst hafver nogensindeGit Mennisket Svar paa hvem han skiuledeDæmon, Phantom & VarulvVaer kund Naffn paa det de aldrig kunde findeEnd han -I hans Hiærte: Een Affgrund tungSom det sorte HavDer eldsker sine DybDer -SammenkrøgetI Vintrens BundFælder han al deris Glæde,Liiv, Mod & HaabMaanen, stiigende paanye,Hilser ham fra en sunken Himmel...Oc ved den lydende MidnattssalmeSom Fryckt i Natten væverSkald de ffromme atter falmeThe spell did breake and gave releaseTo hours amongst MankyndeBut then, as now, the straynOf living, breathing, yea ev'rie moveA burden approaching paynDishearten'd he wasAs he wander'd with menOn the surface of life - no changeNo change as the Beast withinThey fear him, these foolesA power pure, nature unveil'dPerception sans delusionAmongst them he walks unseenLike a tint if TwilightThe breath of NightNo voice of God did tellMan what He did hideWerewolf & Phantom, Daemon & Beast -Mere names given to what they fear'dBut he -In his heart: An abyss unfathomableAs teh blacken'd seaWhich loves its deepsThere -An animal shadow crawlingO'er the wintry soilAll Hope, Joie & Life he slayesThe Moone, rising anew,Bids him welcome from a waning sky... And by the soundingOf his midnight psalmeFeare shall be harvest agaynFrom the Pious hearts of men