Ulver - Hymn VI: Of Wolf and Passion Lyrics
Uden Sorrig for det, som svandtHan drager paa nye & farlig FærdHans eeneste Sorrig være at han intet fandtSom vaer een Taare værdtTil han Medynk saaeI hendes øine, der alt Lius vaer tendtDer al Glæde snart vaer endtSlig een Pige hellig, vackerDet brustne Blik flackerHun kiændte Haabet brastHan viiger for bendes BlikMed een smertelig MystikFylder hende mod HiærtenskiærMed hendes Ild ligger sort & dødOndskab qvalte hver een GlødDend hviide Gloe, dend slukte hanMen dend ha'r skabt een mæcktig BrandAff Had & Elskov & tungindigt HaabNyfødt bæres Maanen FremOfver det Sind som her bleff røfvedAff dend mørcke,Magi paa hende øfvedMed rædde Skrit. mod ham -Dybt berørt:"Du Diefvlens Sendebud,som bærer Fryckt fra Mand til Brud,Du Menskehadets reene Styrkedrik,Du næring for min Siæl, som dør;Gaae ey bort, o Skygge, førIeg viiser Kiændsler som ieg hafvde AngstFor at nære før ieg bleff din Fangst"On he hunts with sorrow noneFor what hath passed is goneHis sole regret the absenceOf desires worthie his tearesUntil he saw pitie in her eyneWhere all the light did shineAnd soone all joie should dieHer glazed eyne did wanderA mayden pure in grandeurLeft alone & lostFrom her eyne he retreatsClad in mournfulle MysterieHe takes her heart in hisBut dark & dead is her lightEvil took her fire's breathHer embers were by him devour'dAnd inside of him a fire buildesOf Hate & Love & Hope so sadThe Moone comes forthBorn anew above her Soule -Stolen here by the dark,Binding Magick of oldeFrighten'd she nears him,And speakes:Thou, messenger of the Devil,Who brings fear into lovers' hearts,Thou, elixir to the hatred of menAnd air to my Soule, now dying;Leave me not, O shadow,Before I give myself awayTo these long denied desires,Thy gift to my dying heart
